Alexander Technique
Forside
Hvad er Alexanderteknik?
Hvad kan man opnå ved at lære Alexanderteknik?
Undervisningen
Historie & Baggrund
Case Stories
Links
Profil
Kontakt
Historie & Baggrund


HVEM VAR F.M. ALEXANDER? F. M. Alexander

Frederick Matthias Alexander blev født på Tasmanien i 1869 og døde i London i 1955. Han uddannede sig til skuespiller, men tidligt i karrieren truedes han af alvorlige stemmeproblemer. Da ingen konventionelle behandlinger hjalp, besluttede han selv at finde løsningen.
Gennem ni års udviklingsarbejde, hvor han ved hjælp at spejle iagttog sin krop, konstaterede han, at stemmeproblemerne var betinget at den måde, han brugte hele kroppen på, når han reciterede. F.M. Alexander opdagede, at rigtig brug af kroppen bygger på et frit og dynamisk forhold mellem hoved, nakke og ryg. Er forholdet forkert, kan det give tryk på rygsøjlen, muskelspændinger og forskellige andre symptomer. Ved at ændre på sit kropsmisbrug - som han selv kaldte det - forsvandt ikke alene hans stemmeproblemer, men han opdagede også (både hos sig selv og andre som han senere underviste), at mange forskellige symptomer og skavanker forsvandt ved en mere bevidst og forbedret kropsbrug. Teknikken bruges derfor i dag nogle steder som en naturlig del at undervisningen af operasangere og musikere.
Gennem års studier af egen og andres brug af kroppen opdagede Alexander de principper, som er grundlaget for hans undervisningsteknik. Han begyndte at undervise i 1894 i sit hjemland Australien, men flyttede i 1904 sin undervisningspraksis til London, hvor han i 1931 startede det første træningskursus for lærere. Teknikken er siden dens start blevet afprøvet og anerkendt. Alexander har beskrevet sin teknik, og de erfaringer han gjorde i sin undervisning i 4 bøger:

"Man's Supreme Inheritance"
"The Constructive Conscious Control of the Individual"
"The Use of the Self"
"The Universal Constant in Living"

På dansk: Kan lånes på biblioteket
Alexander princippet: Wilfred Barlow
Din Fintmærkende Krop: Michael Gelb - Borgen
Bedre brug af sig selv: F.M. Alexander - Novis



Udviklet af Solinco