Alexander Technique
Forside
Hvad er Alexanderteknik?
Hvad kan man opnå ved at lære Alexanderteknik?
Undervisningen
Historie & Baggrund
Case Stories
Links
Profil
Kontakt
Case Stories

Jeg er en kvinde på 62 år, jeg er spinkelt bygget, men har alligevel kunne arbejde som håndbogbinder i 20 år. For 40 år siden var der ingen der lærte mig at sidde og stå rigtigt og jeg har arbejdet i mange dårlige stillinger, og selvfølgelig overbelastet min krop. Da jeg var 45 år var jeg ude for et grimt styrt med en hest, jeg slap med en forstuvet tå og var forslået over hele kroppen, men 15 år senere begyndte jeg at få problemer med ryggen, fordi mit uheld havde slået min krop skæv og problemer med stivhed i ryggen, snurren i højre ben og døde tæer var ved at gøre mig vanvittig. En scanning afslørede en diskusprolaps mellem 4-5 lændehvirvel og en spinalstenose, som forårsagede det snurrende ben. Lægerne kunne ikke garantere at disse gener ville forsvinde ved en operation, og jeg var ikke interesseret i at blive skåret i. Jeg opsøgte en kineser, som langsomt rettede min krop op og fik at vide at jeg skulle rette mig og sidde rank og aldrig sidde med benene over kors. Det er nemmere sagt en gjort, for hvad er det at rette sig op? Jeg begyndte at skyde brystet frem, men syntes det var akavet og provokerende.
Købet af en ny kontortaburet for ryggens skyld, ledte mig på sporet af Alexanderteknik og Cecilia Klose ,og et nyt kapitel begyndte i mit liv.
Jeg startede 25. november 2008 hos Cecilia Klose og er kommet regelmæssigt 2 gange om ugen i begyndelsen. Relativt hurtigt følte jeg mig mere rettet op, men det tog mig måneder at kunne føle hele min krop indefra. Hovedpine og kvalme som jeg næsten altid vågnede med om morgenen forsvandt på 2 måneder, og derefter har jeg langsomt kunne registrere forandringer i ryg, skuldre og nakke. Hos Cecilia Klose står tiden stille, hun underviser i sit hyggelige hus, hun er fantastisk rolig og kan med sine følende hænder og store tålmodighed lære én at fornemme sin krop og rette den op. Min snurrende fornemmelse er næsten forsvundet, mit humør og mit almene velbefindende er meget bedre og jeg bruger nu Alexanderteknikken hver dag. Det er spændende og dejligt at føle kroppen blive forlænget, skuldrene blive bredere og hovedet blive mere rummeligt, der er aldrig noget der gør ondt; når nogen roser mig for flot kropsholdning, bliver jeg meget glad.
Nu skriver vi august 2009 og jeg er blevet et raskere menneske. Jeg kommer stadig hos Cecilia Klose en gang om ugen. Der skal stor tålmodighed til, og man kan ikke vente resultater hurtigt, men jeg vil anbefale de der har ryg problemer, hovedpine og gener, som lægen giver fortabt overfor, at give Alexanderteknik og dig selv en chance.


Det er en lære for livet og hos Cecilia Klose kan man ikke være i dygtigere hænder.

Julie, 62 år


Udviklet af Solinco