Alexander Technique
Forside
Hvad er Alexanderteknik?
Hvad kan man opnå ved at lære Alexanderteknik?
Undervisningen
Historie & Baggrund
Case Stories
Links
Profil
Kontakt
Case Stories

Anne-Marie - lægesekretær

"Her er lidt om min erfaring med Alexanderteknik.

Jeg har i mange år haft rygproblemer forårsaget af skoliose. Og især siden jeg blev opereret for en diskusprolaps for 20 år siden, har jeg haft smerter i lænden og ned i venstre ben, som jeg havde parese i i forbindelse med diskusprolaps.

For at afhjælpe problemerne har jeg gået til massage, rygtræning, yoga, gymnastik og akupunktur. Dette har hjulpet mig i perioder, hvorefter smerterne vendte tilbage. I løbet af det sidste år er rygproblemerne forværret, dette har medført en meget ringe nattesøvn, hvor jeg vågnede hver nat med smerter , derfor måtte op og lave øvelser. Jeg havde stor besvær med at sidde ret længe af gangen, f.eks. var biograf, middagsbordet og flyrejser et stort problem.

Jeg var således meget motiveret for ar forsøge mig med et helt andet mind-set for at komme ud af dårlige indgroede vaner.

Efter at have læst om Alexanderteknik, opsøgte jeg Alexander Teknik lærer Cecilia Klose.

Jeg begyndte undervisning hos Cecilia Klose med 2 lektioner om ugen i 6 uger, hvorefter vi gik over til 2 lektion ugentlig. Allerede efter 2. lektion kunne jeg fornemme en mærkbar ændring i mit velbefindende. Mit venstre ben, i hvilket jeg ofte havde uro, blev meget bedre med færre muskelspændinger og træthed, hvilket forbedre nattesøvn.

Efter 2 ugers undervisning fik jeg meget nemmere ved ar sidde ned i længere tid, idet jeg lærte at anvende Alexanderteknikken med den indre styring, som betyder, at jeg er bevidst om min kropsholdning og deraf følgende færre spændinger.

En "øvelse" Semi Supine Position" eller Alexander liggestillingen, som jeg laver hver dag og også også inden jeg falder i søvn er fantastisk til at blive kropsbevidst af. Den er så behagelig at ligge i, og man bliver meget forfrisket efter at have ligget i den 20 minutter.

De teknikker jeg har lært er efterhånden indpodet i mig , og de er blevet en del af den måde jeg bevæger mig på. Det har betydet en smertefri hverdag , og teknikken er noget, jeg kan tage med mig hele livet.

Det er fantastisk at opleve, at du kan gøre en aktiv indsats for at afhjælpe smertefulde tilstande . Efter mange år i smertehelvede, og deraf følgende begrænsninger i bevægelsesfrihed, er det en åbenbaring at kunne anvende Alexanderteknikken og derved opnå en betydelig smertelindring.

Uden mange tanker eller overvejelser indgår Alexanderteknikken nu i min hverdag.

Anne-Marie - lægesekretær


Udviklet af Solinco