“Efter en discus prolaps operation i 20 års alderen, måtte jeg jo passe ekstra godt på min ryg og lænd. Derfor vænnede jeg mig til, at gå med en meget rank ryg og fikseret lænd. Det kunne have medvirket til at jeg for nogle år siden først måtte opereres for en stenose i lænden, dernæst måtte have 2 nye hofter, og så bevægede jeg mig endnu mere forsigtigt og strammede mig an både siddende og gående. Ved regelmæssig undervisning i Alexanderteknik er jeg lidt efter lidt blevet mere bevidst om, hvor i kroppen musklerne var unødig spændte.
Resultatet er at kroppen er blevet mere fleksibel, den har fået lov til at fylde mere, mine “englevinger” ( skulderbladene), som jeg har haft siden ung, er nu næsten på plads. Min skrift er blevet fyldigere, for Alexanderteknik arbejder også på det indvendige plan med følelser og holdninger. Den øgede opmærksomhed på hvordan jeg bruger min krop- f. eks. at hvile lige meget på begge ben, hvordan jeg kan lette trykket i mine hofter, medvirker til at jeg selv føler større ansvar for min krop. Tillid, tålmodighed og opmærksomhed er væsentlige i arbejdet med Alexanderteknik- tillid til at læreren ser og mærker uhensigtsmæssig brug af kroppen, som man selv opfatter som naturligt. Læreren kan hjælpe en til at slippe unødvendige spændinger og bruge mindre energi, så kroppen kan bevæge sig frit og utvunget. Stadig – man er aldrig for gammel til at lære.”
Marianne, 68 år
